Tre båddesign trends der udfordrer.. Del 2
Da Jules Verne sendte Fogg og Passepartout jorden rundt i 80 dage med tog og dampskib, havde han næppe forestillet sig, at nogen en dag ville klare turen på godt og vel den halve tid. Tilmed for sejl alene. Det var en bemærkelsesværdig ny verdensrekord, Francis Joyon og hans besætning satte, da de tidligt om morgenen den 26’ende januar i år, krydsede mållinien.
De havde ikke bare sejlet jorden rundt med omtrent 23 knob i snit, men satte også en ny 24-timers rekord: 894 sømil. Altså en gennemsnitsfart på lige over 37 knob. Hvis du nogensinde har oplevet den fantastiske følelse det er at plane i en kølbåd; hvis du har mærket vibrationerne i rorpinden eller rattet mens du surfede ned ad (eller overhalede) en bølge; fornemmet hvordan vindpresset aftog og skøderne blev slappe da du indhentede vinden; set loggen bevæge sig hastigt fra måske 8 knob til 12-14-16 stykker eller mere. Ja, så vil du værdsætte, at det at sejle 37 knob i snit i et helt døgn, bare er vanvittigt hurtigt! Du behøver ikke engang at være lystsejler for at kunne relatere til det. Mon ikke at selv motorbådsejere vil nikke anerkendende…?
Den 103 fods IDEC 3 er selvfølgelig heller ikke ligefrem nogen standard-trimaran. Men ikke desto mindre er den alligevel indbegrebet af det, der altid har fascineret en kølbådssejler som undertegnede: Flerskrogsbåde sejler stærkt. Jeg husker stadig den fornemmelse af misundelse jeg følte, dengang jeg lå og sejlede Yngling i Svanemøllebugten og Paul Elvstrøm og hans datter Trine kom blæsende forbi i deres Tornado. Senere var det Quornings Dragonfly trimaraner, der fik mig til i al hemmelighed at fantasere om at droppe kølbåde og blive flerskrogssejler. Men flerskrogsbåde er andet og mere end bare at sejle stærkt. Spørger man almindelige tursejlere blandt flerskrogssejlerne, så handler det i virkeligheden slet ikke om fart. Eller, i alle fald ikke kun om fart.
Den 56 fods cruising katamaran, Lagoon 560.
Det handler derimod om sejlglæde og komfort på vandet. Om en lav dybgang der giver adgang til områder og ankermuligheder, kølbåde ikke kommer i nærheden af. Om at komme de der par hundrede meter tættere på stranden, før man slipper ankeret. Og så kunne sidde der i cockpittet og nyde et glas vin uden at spilde, mens kølbådene længere ude svajer fra side til side, når aftenbrisen tager til. Og i tidevandsområder, handler det også om at kunne lade sin båd stå solidt og sikkert på havbunden, når vandet trækker sig tilbage. Og ikke mindst, for sejlere af moderne cruising katamaraner, ja, så handler det også om plads. En stor platform der tillader et rummeligt interiør, et sofa-arrangement hvor man kan sidde både venner og familie til bords omkring. Og en trampolin som både børn og voksne vil elske.
Således er det måske intet under, at flerskrogsbåde internationalt sælger som aldrig før. For femten år siden udgjorde de ca. 10% af nybådssalget for sejlbåde. I dag (2015 tal) udgør de intet mindre end 40% på globalt plan. Det er en virkelig markant stigning! Efterspørgslen efter særligt cruising katamaraner er nu så stor, at du godt kan regne med at ryge på venteliste i mindst et års tid, hvis du har forelsket dig i en af de mere populære modeller.
Salget er dog primært drevet af chartermarkederne i Caribien og i Middelhavet og skal desuden ses i lyset af et kølbådsmarked, som har lidt gevaldigt under finanskrisen. Men tallene afslører alligevel, at også kølbådssejlere i stigende grad vælger at leje cruising katamaraner, når de stikker sydpå med familie og venner, for at nyde solen og det krystalklare Middelhav. Hvorfor så ikke bare komme ud af skabet og købe sig en flerskrogsbåd?
Det erfarne øje vil bemærke, at her ligger en trimaran med side-skrogene foldet ind.
Hvis vi et øjeblik ser bort fra mindre trimaraner der kan folde side-skrogene ind, som fx Quornings modeller med Swing Wing systemet, så er en af ulemperne ved flerskrogsbåde (udover prisen) naturligvis, at de nu engang fylder mere end kølbåde. Det er selvfølgelig ikke noget problem, når man er på vandet eller ligger for anker. Udfordringen er der først, når man lister sig ind i fremmede havne. Særligt herhjemme og i Nordeuropa generelt – hvor vi jo har tradition for at bruge pæle, er havnene generelt ikke særligt velegnede til flerskrogsbåde. Selvom flerskrogssejlere giver udtryk for at det sjældent er nogen udfordring at finde plads, så skyldes det nok først og fremmest, at her endnu er så få flerskrogsbåde i de Skandinaviske farvande. Det er imidlertid ikke nogen helt fjern tanke, at vi kan forvente at se en vækst i andelen af flerskrogsbåde også herhjemme, efterhånden som flere og flere vil have opdaget glæderne ved katamaran-sejlads, på fx charter ferier.
Hvis den globale trend slår igennem på vores lokale markeder, er det således nærliggende at spørge:
- Er havnene klar til at give plads til flere flerskrogsbåde? Bør de planlægge efter det?
- Er det rimeligt over for flerskrogssejlere at lade priser for bådpladser afhænge af bredde fremfor længde, som det i dag er praksis i nogle havne?
Jeg hører hjertens gerne dine bud!
PS. Hvis du missede min sidste blog om båddesign trends, kan du finde den lige her.
Foto: Billedet af IDEC Sport som vises øverst, er venligst udlånt af Claude Breton, Fransk fotograf. Du kan se det originale billede her – og flere gode billeder fra trimaranens ankomst, på Bretons Flickr-konto. Alle rettigheder til billedet tilhører Claude Breton.
