Tre båddesign trends der udfordrer havnene #3 Foils

Jeg husker stadig tydeligt fornemmelsen. Bevægelserne i båden, når dønningen fra flyvebådene rullede ind i langelinie lystbådehavn, hvor mine forældre havde deres første båd liggende. Som lille dreng, var det svært ikke at være voldsomt fascineret af synet når de, længere ude og fri af Københavns Havn, satte farten op og på majestætisk vis, løftede sig op på deres hydrofoiler og fortsatte ud i horisonten mod Malmø, svævende over vandet.

Det er fyrre år siden. Idéen om, ved hjælp af foils, at reducere den våde overflade og dermed et skibs modstand gennem vandet er, naturligvis, ikke ny. Man skal tilbage til sidst i attenhundredetallet, for at finde de første hydrofoil-patenter. Frem til 1950’erne var foiling dog overvejende forbeholdt motordrevne fartøjer og selv om forskellige bådkonstruktører gennem de følgende årtier eksperimenterede med foils til sejlbåde, lykkedes det aldrig rigtigt at komme op med noget der fungerede, på andet end ekstreme one-off flerskrogsbåde, bygget til at slå rekorder.

De seneste 5-10 år har foils imidlertid haft en bemærkelsesværdig renæssance indenfor sejlsporten. Det er ikke fordi vi er blevet meget klogere på hydrodynamik, men vi kan lave mere avancerede beregninger og teste foildesigns i virtuelle test tanke. Men fremfor alt, er materialerne blevet lettere og stærkere. Foils synes nu at være alle steder. Fra den seneste generation af jorden rundt racerne – IMOCA 60’erne, over Americas Cup katamaranerne og ‘almindelige’ performance cats og helt ned til de små, men lynhurtige moth joller.

For et par år tilbage kom så Quant 23 der, teknisk set, er den første kølbåd med foils. Det er dog en såkaldt scow og minder mest af alt, om en større jolle. Men Beneteau er fulgt efter med Figaro 3 som bliver en reel, serie-produceret racing kølbåd med foils. Fordelene ved foiling er så åbenlyse, at der hos denne forfatter ikke hersker nogen tvivl om, at fænomenet vil brede sig – også til cruising verdenen. Selvom nogle cruising katamaran-producenter har joket lidt med mulighederne, så er det faktisk lykkedes andre at implementere foils, fx Gunboats G4 (om end med blandet success).

Foils vil imidlertid også finde vej til cruising monohulls. For det handler ikke kun om fart gennem øget oprettende moment, lift og reduceret afdrift, men også om komfort. Afhængig af udformningen, kan foils nemlig være med til at lægge en betydelig dæmper på skrogets bevægelser, ligesom de udvider vindområdet for bådens sejlplan. Kraftigere vind betyder højere fart gennem vandet og dermed øget effekt af foilens oprettende moment, hvorved samme sejlplan kan bæres længere. Samtidig kan man hente vægtbesparelser, da behovet for ballast i kølen reduceres.

Udfordringerne er dog stadig mange. Ligesom daggerboards, udriggere, bovspryd og andet godt, der tjener til at optimere en båds sejlegenskaber, så er foils bare enormt upraktiske. Spørgsmålet er, om det vil lykkedes at udvikle designs som er enkle at anvende, som kan skjules i bådens skrog når man går i havn, er tilstrækkeligt driftsikre og som kan produceres til en pris, som gør dem attraktive – også for tursejlere uden sponsorer i ryggen.

Hvad tænker du? Er foils kommet for at blive? Hvornår ser vi dem på helt almindelige turbåde og i hvilken udformning?

Jeg hører, som altid, hjertens gerne dine bud.

PS. Hvis du missede min sidste blog post (båddesign trend #2), kan du finde den lige her.

Credits: Billedet af Banque Populaire som vises øverst, har vi lånt af Jean-Jacques Abalain, Domaine de Drogant. Du kan se det originale billede her. Alle rettigheder til billedet tilhører Jean-Jacques Abalain. Billedet af Moth jollen har vi lånt af Paul Nelson og beskåret vertikalt af hensyn til bloggens layout. Der originale foto kan du se her. Alle rettigheder til billedet tilhører Paul Nelson.