Tre båddesign trends der udfordrer havnene Del 1

Planlægger du en sejltur snart? Book en havneplads, og betale havnepenge, med Harba Appen. Tilgængelig fra App Store og Google Play

Kan du huske dengang, hvor en Elvstrøm 32 eller en Ballad var store både? Da en Sagitta 35 eller en Kaskelot var noget nær det største, man rutinemæssigt kunne møde i danske havne? Det er længe siden. Det var dengang, en Swan 43 var enhver langdistance-sejlers hedeste drøm. En båd man dårligt kunne forestille sig at nogen ville købe, med mindre vedkommende havde seriøse havkapsejlads-ambitioner eller eller gik rundt med en jordomsejler i maven.

I dag, omtrent fire årtier senere, vil du have svært ved at nævne bare ét skibsværft på det internationale lystbådemarked, som ikke har en væsentligt større båd i sin modelrække. Tag for eksempel X-yachts, der i dag omtaler sine 45-50 fods både som sine “volumen modeller”. Og nej, de refererer ikke til bruttotonnage, men til hvor mange enheder, de skriver slutsedler på. Det er ikke nogen hemmelighed: Bådene er bare blevet større.

Har vi så nået grænsen ved 50 fod? Næppe. Blandt de både, der var nomineret til det netop afgjorte European Yacht of the Year, var der mindst én båd over 50 fod, i såvel familiebåds-, som i performance- og luksus cruiser kategorierne. Lige fra Jeanneau 51 til Oceanis Yacht 62. Sidstnævnte vandt i øvrigt sin kategori og er langt fra nogen enlig svale. Toby Hodges fra Yachting World, skrev således for nyligt om “den kraftige stigning i nye båddesigns over 60 fod”. Og i denne uge i Düsseldorf – på verdens største indendørs bådmesse, er der syn for sagen: Dufour 63, Contest 67 CS og Oyster 675. Og ikke mindst X-Yachts egen nye 63 fods X-65. Alle sammen serieproducerede både.

Blog 2 - DK_3 Tre båddesign trends der udfordrer havne

Et hurtigt flashback til de tidlige 1970’ere sætter udviklingen i perspektiv: Det var dengang Sayula II vandt det første Whitbread Round the World (nu Volvo Ocean Race). Den Sparkman & Stephens-designede Swan 65 var bådkonstruktør-kunst i verdensklasse. Forbeholdt de få, der havde ressourcerne. Og et yndet plakat-motiv for resten af os. Swan 65’eren blev dengang omtalt og betragtet som en super yacht, nærmest i en liga for sig selv. Ser man imidlertid på målene alene, er den det åbenlyst ikke længere.

Naturligvis bliver både over 60 fod aldrig storsællerter herhjemme, af flere årsager. Men bådene er ikke kun blevet længere, de er også blevet væsentligt og uforholdsmæssigt meget bredere. Som du måske har bemærket, er det ikke ualmindeligt at 40-45 fods både i dag måler over 4 meter i bredden og selv blandt både væsentligt under 40 fod, finder man adskillige modeller, der er bredere end en gennemsnitlig, klassisk 12-meter. Udviklingen af køl-design, fra langkølede både til kortkølede og fra vingekøl til bulb, har sammen med øgede sejlarealer tilsvarende presset ballasten – og dybgangen, længere og længere ned.

Drevet frem af en blanding af efterspørgsel, indsigt og naturlig evolution, er bådene således vokset betydeligt på næsten alle leder og kanter – eller spanter, om du vil. Godt hjulpet på vej af rullesejl, bovpropeller og elektriske spil mv. kan selv en lille besætning, håndtere stadigt større lystbåde.

Det efterlader mig med mindst et par spørgsmål:

  1. Er større nødvendigvis bedre? Og hvor går grænsen?
  2. Hvordan kan havnene bedst imødekomme bådejernes stigende behov, for såvel længere, som bredere havnepladser?

Jeg hører hjertens gerne dine bud!

Feel free to comment below.