Om
Marina Toft er beliggende i Gråsten, godt placeret i Nybøl Nor på den danske side af Flensborg Fjord – og lige om hjørnet fra Marina Minde. Der er 11 sømil til Sønderborg og Flensborg og over land kun 20km til den dansk-tyske grænse.
Marina Toft er det perfekte udgangspunkt for sejlture i det sydfynske øhav, Lillebælt og Storebælt. I Marina Toft kan du fornemme den rå charme af det over 100 år gamle bådværft der tidligere var beliggende her.
Havnen ligger godt beskyttet mod vind og bølger på grund af sin unikke beliggenhed ved indsejlingen til Nybøl Nor. Marina Toft byder på 120 liggepladser og et meget populært vinterlager – både med pladser i hal, på land og i vand. Både op til 30 tons kan her nemt løftes med vores store nye kran.
Der er mange aktiviteter og muligheder for at opleve noget i området. Hvis vejret er til det kan man f. eks tage på vandretur, dykke, windsurfe og fiske. Du kan også besøge en af de mange udflugtsdestinationer i området. I den hyggelige by Gråsten er der gode muligheder for indkøb og shopping og man kan desuden besøge den kongelige sommerresidens. Her er en liste over vores TOP 5 aktiviteter, hvis du har brug for lidt inspiration.
Priser
2,00 m. – 9,99 m. | DKK 105 |
10,00 m. – 11,99 m. | DKK 125 |
12,00 m. – 13,99 m. | DKK 155 |
14,00 m. – 50,99 m. | DKK 210 |
Kontakter