Om os

Marina Minde er beliggende i Egernsund på den danske side af Flensborg Fjord. Havnen har fået sit navn efter det gamle teglværk der lå på grunden i sin tid, og som var en af i alt 76 teglværker i området. Da teglværket lukkede i 1965, opførte den daværende ejer i 1980 en havn på det samme sted som teglværket før lå. Med lidt held kan du stadig i dag finde små teglstykker i vandet og på stranden omkring havnen.

I dag byder vi vores gæster velkommen i en moderne og smukt beliggende marina, omgivet af et idyllisk kystlandskab, kun 10 sømil fra Sønderborg og Flensborg og over land kun 20 km fra den Dansk-tyske grænse. Marina Minde er det perfekte udgangspunkt for sejlture til det sydfynske øhav, store-og lille bælt samt Østersøen. Havnen byder på 460 liggepladser som kan benyttes hel året rundt. Derudover kan der nemt slippes både med vores 7m brede rampe og til tungere løft kan vores kran (i Marina Toft) klare både op til 30 ton.

På grund af de lave moler har Marina Minde en fantastisk udsigt ud over fjorden. Havnen er meget familievenlig, med en stor legeplads og moderne badefaciliteter. Der er mange mulige fritidsaktiviteter i området, fx bade, vandre, dykke, windsurfe og fiske. Hvis du kan lide at bade kan du hoppe direkte i havet fra vores nye badeplatform på F broen, derudover ligger der strand til begge sider af havnen. Der er også mulighed for at besøge en af de mange udflugtsdestinationer i området. Kun 15 min fra Marina Minde ligger den hyggelige by Gråsten, med den kongelige sommerresidens. Gråsten slot, og fiskerbyen Egernsund er populære udflugtsmål med gode muligheder for indkøb og shopping. Restaurant ”VÆRFTET” som er beliggende i havnen serverer suveræn mad og er meget populær blandt sejlerne og de lokale. Fra restauranten har man en fantastisk havudsigt ud over Flensborg fjord.

Her finder du „Top 5 listen“ med de ting som du helt sikkert skal opleve når du besøger Marina Minde.

Priser

2,00 m. – 5,99 m.DKK 130
5,00 m. – 8,99 m.DKK 150
9,00 m. – 11,99 m.DKK 180
12,00 m. – 13,99 m.DKK 250
14,00 m. – 15,99 m.DKK 350
16,00 m. – 50,99 m.DKK 450

Kontakter

+45 2160 2112
marina@marinaminde.com
marinaminde.com

Klik herunder for mere information om Marina Minde:

Havneguide.dk logo