Om
Historien om Asaa Havn finder sin begyndelse så langt tilbage som i 1877, hvor havnen blev anlagt som en ø-havn.
I perioden 1905 til 1977 er havnen blevet udbygget, hvor den sidste udbygning i 1976 – 1977 var anlæggelse af en lystbådehavn med plads til ca. 175 fartøjer.
Lystbådehavnen er placeret nord for de gamle havnebassiner.
Asaa Havn består således i dag af 3 bassiner, hvor der i lystbådehavnen fortøjes bro og pæle. I de øvrige kan der fortøjes langskibs samt et begrænset antal ved pæle.
Ledige pladser er angivet ved et grønt skilt. I det sydligste bassin er der adgang til kran og bedding.
Lige syd for havnen findes en god og børnevenlig badestrand. Asaa Havn har gode toilet og badeforhold, vaskemaskine, tørretumbler, gratis cykeludlån, havnegrill, legeplads m.m.
På Asaa Havn findes et lille hyggeligt havnemuseum med samling af af fiskeredskaber, skibsmotorer, skibsradioer, ekkolod og navigationsudstyr brugt gennem tiderne.
Priser
Du kan betale for din havneplads med HarbaApp – en gratis smartphonetjeneste til sejlere.
Kontakter