Aarhus2018

Ankomst til det store show – Hempel VM i sejlsport Aarhus 2018

Vi ankom til Aarhus før sejladserne gik i gang, så der var ingen både på vandet, da vi anløb byen med Molslinjen. Jeg havde forsøgt at få et interview med kaptajnen imens, vi var ombord. Jeg henvendte mig i kaffebaren, men de ville hellere have mig ned i bilen end op på dækket, så nu forsøger vi på hjemturen på lørdag i stedet.

Jeg har ikke været i Aarhus lystbådehavn i årevis. Det var ellers her, jeg lærte at sejle i 90’erne, og meget er forandret siden da. For det første er ejerskabet skiftet fra Århus Havn A/S til kommunen, og så er der jo skudt en ny bydel op omkring den lille havn. Aarhus Ø. Et passende navn, da området ligger øst for byen, men også nærmest er en ø ud for den gamle bykerne.

Efterhånden som de høje boligblokke er skudt op, er sejlernes klubhuse skrumpet i sammenligningen, og det nye sejlsportscenter har fået min ungdoms sejlklub til at ligne et redskabsskur. Der stod vist egentlig bare containere før, hvor højhusene er nu.

Jeg kom altså herud mandag morgen, og reklamerne for grillburgere osv. er på plads, men kokkene sidder endnu og snakker i morgensolen, og grilltønderne er stadig uden kul. Her er godt fyldt op på den gamle parkeringsplads. Man kan få drinks og mad og en rundtur i en el-lastbil med ”grønne” toiletter på ladet – stævnet har en grøn profil, som det hedder.

Efter at have tjekket ind i hundekøjen på fatters båd, stak jeg næsen ud mod det nye flotte Aarhus Internationale Sejlsportscenter med jazz fra livescenen som baggrundsstøj.

Der kom dog en bom i vejen, som først blev åbnet, da jeg havde skaffet mig mit pressekort til stævnet. Det fik mig også ind i centeret, hvor det myldrer med journalister, der skriver og filmer og optager og drikker en masse kaffe. Inde i pressecenteret sidder Melanie og snakker engelsk. Man skriver sig på lister, så man kan komme med i speedbådende og tæt på sejladserne, men det er mest for fotograferne. Overblikket er faktisk bedre på land, hvor man på storskærme kan se grafik og på tæt hold kan følge jollernes flyden rundt i det vindstille vejr. Men selv om det går langsomt, er der jo alligevel nogen, som vinder, og i dag var det danskere. I hvert fald i Nacra17. De fik en beskeden omend begejstret klapsalve med tilhørende hujeri, da de gik forbi det gamle fyrtårn i indsejlingen til havnebassinet.

Jeg fik fat i en venlig pressekoordinator og imellem hendes telefonsamtaler forklaret, at jeg mest er interesseret i de ting, som sker bag linjerne. At større medier skriver bedre om resultaterne og de sportslige profiler, end jeg kan hamle op med, så derfor kigger Harba på det, der er ved siden af og bagved. I morgen har jeg et interview med en kvinde, som hedder Sofie. Hun er med i et projekt, der prøver at få lande uden de særlige traditioner for sportssejlads med på vognen. Indien og Guatemala og sådan nogle steder. Angiveligt er sejlere fra de lande i Aarhus, men det ved jeg mere om i morgen. Hun ved også noget om, hvor laserjollerne kommer fra, og hvor de skal hen bagefter. Hint: Det er ikke storken, som kommer med dem.

Så har Anne, der er frivillig i en af sejlklubberne, indvilliget i at snakke med mig om, hvordan hendes havn har forvandlet sig i disse to uger med tusindvis af fremmede på besøg. Det er også i morgen.

Der ligger to særligt interessante både i havnen her. Mest interessant, synes jeg, er Spækhugger D1. Det er Bruuns prototype på den populære spækhugger, som han biksede sammen i før Sjælland rundt. Den har ikke kahyt eller andet overflødigt lir, men skulle bare kunne sejle, og det kunne den! Sejle gjorde den kun i en sprogligt negativ forstand, da den for ikke så lang tid siden blev fundet i en have et eller andet sted, tilgroet i alger og slyngplanter. Men en nostalgiker fik den til Aarhus og her gik de frivillige i gang med at renovere, og nu skal den snart på museum i Svendborg, har jeg hørt.

Den anden er en sejlbåd med elektrisk motor – hvis der bliver tid kigger jeg lidt nærmere på den en af dagene. Harba er nysgerrig på, hvordan udviklingen går med el i bådmotorerne, så det er lidt spændende.

Ja, her er allerede masser at skrive om. Heldigvis, er det netop, hvad jeg tænker mig at gøre hver dag i denne uge. Så håber jeg selvfølgelig, at det er til glæde og værd at benytte facebookfunktioner på.

Vi skrives i morgen.

***

Vi er Harba – en innovationsdrevet dansk virksomhed som digitaliserer og forbinder verdens lystbådehavne og sejlere. For at gøre lystsejlads til en endnu større fornøjelse har vi lavet HarbaApp, en prisvindende app til sejlere, samt HarbaMaster – et effektivt og intuitivt administrationssystem til lystbådehavne.
Feel free to comment below.